< Tilbage

Diskotek Venus til Oktoberfest i Grøften22-08-2017 - 12:03

Grøften i Tivoli arrangerer for første gang Oktoberfest.

Når Tivoli i København til efteråret holder åbent i forbindelse med Halloween, så bliver det også med skål og skrål!

Den kendte restaurant Grøften i Tivoli har nemlig fået den gode idé, at der skal være en stor Oktoberfest i Tivoli, fredag d. 13. oktober. Og det bliver Diskotek Venus med DJ Peter Christensen bag pulten, som skal styre slagets gang, når gæsterne skal feste, danse og sikkert også drikke en masse øl.

Oktoberfesten starter kl. 18 hvor Grøften serverer Wienerschnitzel mit gemüse, smagsprøver på tyske specialiteter, fadøl i lange baner og højt humør!

Sangen 'So A Schöner Tag' er en af de meget kendte musikalske indslag til enhver god Oktoberfest. Den kommer på flere gange i løbet af aftenen. Men der kommer også en række af de kendte og mere traditionelle tyrolersange, og det hele bliver krydret med lidt på dansk, som passer ind i Oktoberfest universet.

Diskotek Venus er kendt for at skabe masser af fest og stemning, og det hele går op i en højere enhed når Grøftens egen fantastiske stemning lægges oveni.

Diskotek Venus og DJ Peter Christensen glæder sig til at blive en del af Grøftens Oktoberfest sammen med en masse festlige og glade gæster.

Pris pr. kuvert kr. 369,- inkl. mad og musik, eksk. drikkevarer. Bordbestilling på www.groeften.dk eller på telefon 33 75 06 75.

Vi ses til alletiders Oktoberfest i Grøften i Tivoli, fredag d. 13. oktober fra kl. 18 til midnat.





< Tilbage