< Tilbage

Diskotek Venus og Jørgen de Mylius til Grisefest12-09-2017 - 21:19

Tangsø Centret var lørdag d. 9. september pyntet op til Grisefest.

Der var lørdag d. 9. september lagt op til masser af fest og stemning i Tangsø Centret i Bækmarksbro. Anledningen var en stor anlagt Grisefest, hvor musikken var lagt i sikre hænder hos DJ Peter Christensen og Diskotek Venus sammen med Jørgen de Mylius og hans Eldorado Show.

Aftenen blev indledt med noget yderst velgrillet gris efterfulgt af en lige så god dessert. Alt sammen blev skyllet efter med både øl, vin eller nogle af de kulørte drinks som hører sig til en rigtig god Grisefest helt i ånd med Simon Spies. Der var således også check-in ved indgangen, så man fik lidt fornemmelsen af, at være til Grisefest på Mallorca!

Fest og stemning

Kl. 21 var Jørgen de Mylius klar til at fyre op under dansegulvet med hans Eldorado Show, og det varede ikke længe før det var fyldt med masser af danseglade gæster. Det er altid en fest, når Jørgen de Mylius og Diskotek Venus kobles sammen. Både Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen er vilde med at skabe fest og stemning rundt om i landet. Og de kender begge to alle de store hits, og har evnen til at skabe stemning med en mikrofon i hånden.

Tak for snakken

Efter at Jørgen de Mylius var færdig med hans Eldorado Show fortsatte DJ Peter Christensen med at spille masser af god musik. Og der blev også tid til at opfylde musikønsker fra publikum. Tak for alle de positive tilkendegivelser om musik og speak. Og det var rart at snakke og lære nogle af jer allesammen lidt bedre at kende. I har helt bestemt noget unikt kørende i Tangsø Centret, som andre kigger langt efter. Det er ganske enkelt en solstrålehistorie fra Vestjylland, som I skal være stolte over.

Ikke farvel - men på gensyn

Vi siger tusind tak fordi, at Jørgen de Mylius fik lov at invitere os med. Vi kommer gerne igen en anden gang.

Herunder kvitterer vi med lidt glimt og højdepunkter fra Grisefesten, og vi vil samtidig blive glade for et "Like" på facebook, hvor I kan følge Diskotek Venus.

Vi ses :)



< Tilbage