DJ Peter Christensen
Peter Christensen fotograferet sammen med Jørgen de Mylius ved hans 50 års jubilæum i DR.Peter Christensen har i foreløbig 42 år været DJ til et hav af fester landet over.
Interessen for musik går tilbage til 70'erne, hvor Peter Christensen begyndte at optage musik fra radioen på forældrenes båndoptager. I 1980 prøvede han for første gang at være DJ på det lokale diskotek, og året efter købte han sin første pladespillere af mærket Pioneer PL-100 sammen med sin første single plade, Kim Carnes - Bette Davis Eyes.
Siden dengang har tingene udviklet sig, og i 1985 var Peter Christensen pludselig at høre på Radio Viborg. Det blev til 20 år som radiovært, også med en kort afstikker til ANR Fjord i Hobro. Det har givet Peter Christensen en meget stor erfaring, som er unik og opbygget gennem hårdt arbejde og lyst til at gøre en forskel! Det handler om at kunne skabe fest og stemning, det kan Peter Christensen!
Som DJ har Peter Christensen en naturlig passion for populær musik, og en enorm stor viden om alle de store klassikere. Men også de sange som er gemte eller glemte. Den store viden og erfaring har ført til samarbejde med Jørgen de Mylius omkring Eldorado Boks udgivelserne. Peter Christensen har således haft til opgave at levere at levere al musikken til Eldorado 6 og 7, men har også haft en stor finger med i spillet omkring udvælgelsen af sange til tracklisten på de populære Eldorado bokse.
Med Peter Christensen bag mixer pulten så møder du en engageret, erfaren og nærværende DJ, som elsker at skabe fest og stemning.